Morgenmad på hotellet og så afsted. I dag skulle vi rigtigt mænge os med de fine og rige. Vi begyndte med et besøg i The Breakers – et palads i italiensk renæssancestil med 70 værelser, som blev bygget af Cornelius Vanderbilt II i 1893. Han var præsident for New Yorks Central-jernbane, ligesom familien også tjente formuer på dampskibe. Paladset var familiens sommerpalæ, men er overdådigt og ekstravagant ud over alle grænser. Hold nu op, hvor var det flot. Vi gik alle rundt med audiotouren i ørene, hvilket giver et godt indtryk af stedet og dets historie. Udsigten fra paladset er ud over atlanterhavet og bugten, da huset ligger lige ned til vandet. Smukt.
Derfra kørte vi til Marble House, som også tilhørte Vanderbilt, men lillebroren til Cornelius, nemlig William. Han forærede det til sin kone, Alva i 39-års-fødselsdagsgave. Hun fik dog lov til at bestemmet designet og valgte inspiration fra Versailles-slottet i Paris. Paladset er prydet med guld, marmor og glasmosaikker. Alva lod sig senere skille fra sin mand, som den første i New Yorks overklasse, og senere kæmpede hun for kvinders stemmeret. Efter audiotouren var vi dog ikke i tvivl om, at hun også var en skrap dame, der i den grad gik op i status og titler – så meget at hun tvang sin datter til at gifte sig med Winston Churchills fætter, som boede på Blendheim Palace og havde en titel som den 9. hertug af Marlborough.
Dette palads var også smukt, men dog ikke som The Breakers, hvilket huset hedder, da bølgerne brydes på klipperne foran huset.
Efterfølgende kørte vi ocean drive – altså langs vandet og igen med store smukke huse på den anden side. Denne køretur mindede om køreturen ved Southampton og var også smuk med god udsigt.
Kirken, hvori JF Kennedy blev gift med Jacqueline, forsøgte vi at komme ind i, men den var lukket, så vi måtte nøjes med at se den udefra.
Så var der blevet tid til lidt mad på en Subway, hvor vi også kunne blive kølet lidt ned. Temperaturen siger nemlig 33 grader i dag, så der er pænt varmt.
Hjemme på hotellet igen gik Iben, Flemming og jeg endnu engang over i Barnes & Nobel, hvor Iben og jeg begge fik købt en bog, inden vi slog os ned i Starbucks caféen, der ligger i selve butikken og tjener lidt som læsecafé. Her sad vi nok halvanden time og læste og drak kaffe eller cacao.
Da solen ikke længer stod så højt på himlen, kørte vi de 15 minutter ind til Newport centrum igen for at gå Cliffwalk-turen. Det var helt perfekt. Temperaturen var da behagelig, og de sidste solstråler ramte den modsatte kyst i bugten, som vi kunne se ind mod. Smuk og hyggelig tur, hvor Iben var i rigtigt snakkehumør, så vi fik snakket en dejlig masse om skole, fremtid og venner.
Aftensmaden blev indtaget på et pizzaria – og så var klokken blevet 21.00, og der var tid til lidt afslapning på værelset, inden træthenden tog over.
Video – en dag hos de rige.