Endnu en dag er vi endt med at køre en del. Bjergkørsel tager altså bare længere tid end kørsel på lige landeveje. Heldigvis var vejene gennem Yosemite knap så snoede som Sequoia, men det var dog stadig kørsel i bjerge. Der var lidt diset i Yosemite i dag, så vi kunne ikke klart se så langt, men det var stadig en rigtig smuk oplevelse. Denne nationalpark er noget barskere, med klipper og nøgne bjergvægge. Samtidig er den dog også flere steder frodig og har flade sletter ved 8000 fods højde (små 3 km.) og små og større søer.
Da vi var igennem parken kørte vi mod nord for at komme op til Lake Tahoe. Her kørte vi på langs af bjergkæden, så selvom vi stadig kørte i bjergene, gik vejen mere lige ud. Vi kørte også forbi Mono Lake – den meget salte sø med saltformationer.
Igen i dag har vi set rigtig meget smuk natur. Men det er næsten svært at blive ved med at blive betaget. Man imponeres ikke så let længer, for vi ser hele tiden så ufatteligt meget smukt og storslået. Efterhånden vænner man sig næsten til det. Sådan er det nok at bo her. Man tænker ikke over den skønhed, der omgiver en, for man tager den for givet. Ligesom vi gør med mange andre ting i Danmark, som ikke er nogen selvfølge her.
Da vi endelig nåede frem til Lake Tahoe sidst på eftermiddagen, var vi alle skrup sultne. Vi havde egentlig ville spise undervejs, men vejen hertil var mere øde end sædvanligt, og vi kom derfor ikke forbi noget spisested. Derfor blev Applebee’s her i byen stedet, der fyldte vores depoter op på ny. Efterfølgende kørte vi en lille tur rundt for at skabe os et overblik over byen. Vi er ikke så imponerede over byen, men områderne langs søen Tahoe er virkelig flotte med de høje bjerge i baggrunden og søen i forgrunden.
Inden vi vendte snuden hjem mod vores hotel, nød vi det gode vejr ved at sidde uden for en Starbucks og få en tår aftenkaffe.
Tilbage på hotellet fik Iben og jeg læst en del, og ellers trængte vi vist bare alle til at slappe lidt af.