Natten havde budt på to gange vækning, da nogen bankede på vores dør, så vi var lidt trætte fra morgenen.

Alligevel kørte vi syd på mod Celle for at gense byen, som Flemming og jeg besøgte sidste efterår og for at vise Iben Celle Slot, hvor Caroline Mathilde sad i fangenskab og levede de sidste tre år af sit liv, efter at have været Christian d. 7. utro med Struense.

På vej dertil kom jeg dog tilfældigt til at se, at vi næsten kørte forbi koncentrationslejren Bergen-Belsen. Vi gjorde derfor stop der og var inde i museet og se udstillingen om den barske tid fra 1940-1945 hvor tusindvis af fanger levede under kummerlige kår, hvorfor mange også døde. Det var barske billeder og gruvækkende at se massegravene. Det var også i denne lejr, at Anne Frank og hendes søster døde blot en måneds tid før krigens afslutning.

Vi talte meget om, at det er underligt, at mennesker kan være så grusomme overfor andre – og om hvordan historien desværre gentager sig rundt omkring i verden, selv i dag.

Efter en slentretur i Celles hyggelige gader med bindingsværkshuse vendte vi snuden mod Lüneburg igen. Dog gjorde vi holdt i en lille by, hvor vi spiste vores aftensmad på en amerikansk restaurant.

Tilbage på hotellet var vi alle trætte og hyggede med slik og cola.