En gåtur i parken ved Long Lake Park, som lå blot 7 minutters kørsel fra vores hotel i Halifax, indledte vores dag. En dejlig tur i morgensolen, hvor vi, som mange andre morgenfriske, fik lidt motion i smukke omgivelser.

Dernæst gjorde vi kort hold på Starbucks, inden vi rettede GPS’en mod Cape Breton. Køreturen tog godt fire timer med kun et enkelt stop undervejs. Jo længere vi kom mod nord, des mere gråt og regnfuldt blev vejret.

Det stoppede dog med at regne, da vi ankom til dette smukke sted med udsigt over flod og bjerge fra vores altan. Vores hotel er bestemt ikke moderne, menneskerne her bor langt uden for moderne civilisation, hvilket måske nok kan ses, og internettet er nærmest ikke eksisterende. Alligevel er her bare så hyggeligt – som i et gammelt hyggeligt sommerhus, der har en helt anden charme end de nye og moderne.

Flemming og jeg kørte ned i den lille by, som mere er en bygde, for at tanke benzin på bilen, og vi kiggede også ind hos den lille købmand, hvor hylderne var halvtomme, og standarden var som at træde ind i en butik, der var 80 år gammel. Pigen bag disken fortalte da også, at kun få mennesker bor her hele året – mange er her kun i sommermånederne – og selv her er der meget tyndt befolket.

Aftensmaden fik vi på hotellet, hvor der også fra restauranten er udsigt over flod og bjerge, hvor tågen indhyllede det øverste af bjergene. Smukt og idyl – og jeg fik om aftenen læst meget, mens Flemming og Bedstefar spillede kort på ipad, da nettet jo som sagt var helt umuligt.