Princeton

Efter morgenmaden kørte vi mod det sidste stop på vores tur. Eller det vil sige, først brugte vi 1,5 time i Outlettet, hvor Iben fik købt en skoletaske og Flemming en løbetrøje og endnu en polo fra Hilfiger.

Men derefter kørte vi mod Princeton. Det fjerde ældste universitet i USA – og et af Evy League Universiteterne. Byen emmede af velstand og selve universitetsområdet var den ene smukke gamle bygning efter den anden. Vi gik en tur på campus og kørte en tur rundt i byen, inden vi kørte mod byen Flemington, som ligger ca. en halv times kørsel fra Princeton.

Selve byen var ok hyggelig, men vi besøgte den naturligvis mest pga navnet. Vi fik dog lidt frokost her – og vi fik spist jordnødder – inden vi kørte mod det sidste hotel. 

Da vi ankom var alle brugte, og vi slappede af i et par timer, inden Flemming og jeg hentede cheeseburgere fra Mc Donald’s, som vi spiste vil aftensmad på hotelværelset. Vi var nemlig ikke rigtigt sultne efter den sene frokost. 

Herefter stod den på afslapning og begyndende pakning.