Så blev der pakket – og det store spørgsmål var naturligvis, om vi kunne have det hele. Det kunne vi sagtens, og vi kunne endda have købt mere….

Da kufferterne var så godt som pakkede, gik vi ned for at spise morgemad hos den lille købmand, hvor bedsteforældrene også var ved at indtage deres morgenmad. De ville i dag bruge tiden på hygge og afslapning i Central Park. Vi ville på MoMA (kunstmuseum), hvilket var Ibens store ønske.

Fremme ved MoMA går det så op for os, at det er midlertidigt lukket pga ombygning og først åbner igen til oktober. Kæmpe Øv!! Iben blev mega skuffet og derfor også noget mut, så stemningen faldt lige en del grader.

Istedet for MoMA, tænkte jeg, at vi kunne tage på The Metropolitan, hvor der både er kunst og en stor ægyptisk udstilling og, skulle det vise sig, meget mere.

“Problemet” var bare, at der nok kun var tre kilometer til museet, og at vi skulle skifte i subwayen for at komme dertil, så forældrene begyndte at gå dertil, det meste af tiden langs eller gennem Central Park, hvilket bare gjorde Ibens humør endnu dårligere, da det var varmt.

Stemningen blev dog gradvist bedre, som vi nærmede os museet, og da vi endelig nåede frem, var vi tilbage i godt humør – for sikke et smukt og kæmpestort museum. Udenfor var der to springvand, der dansede til musik, hvilket bragte minderne tilbage til Las Vegas. Indenfor var der højt til loftet, smukke sale som var indrettet, så de passede til den kunst, der blev udstillet. Det var så gennemført og smukt, at vi ærgrede os over, at vi først havde opdaget det på den sidste dag. Vi blev derfor enige om, at vi bliver nødt til at komme tilbage til New York, så vi kan komme på både MoMA og The Met igen. Vi fik dog set Monét, Van Gogh mv, hvilket fascinerede os alle, og vi fik set en særudstilling med instrumenter fra kendte kunstnere – hvor Flemming kunne have brugt flere timer, og til sidst den ægyptiske udstilling. Men som sagt fik vi kun dyppet tæerne i vandet, – for virkelig at bade, skulle man have brugt mindst en dag der.

Derfra gik vi gennem Upper West Side, hvor alle de rigtig rige bor, og hvor børn åbenbart følges til tennis af både bodygurar og politi. Her spiste vi pizza på et lille pizzaria og købte derefter donuts (et andet af Ibens ønsker – at spise en donut, inden vi forlod landet, der laver de bedste donuts). Vi købte en æske med seks og gik tilbage til Central Park, hvor vi gik en tur gennem parken, fandt en bænk, slog os ned – og åd donuts. Guf og ok, to var lidt i overkanten, men det var sidste dag, og nu gik vi all in.

Dernæst tog vi subwayen tilbage til hotellet, hvor vi fik skiftet til rejsetøj, Flemming fik pakket den Starbuckskop ned, som han også lige nåede at købe i dag – og så var vi på vej til lufthavnen, hvor vi havde lidt besvær med at tjekke ind pga Bodils mange navne (underligt), men det lykkedes heldigvis til sidst.

Vi havde tid til at spise aftensmad inden flyet lettede kl. 22.00. Det var således natten, vi skulle tilbringe på flyet til Amsterdam. Det blev dog ikke til meget søvn, da vi skulle have mad først på flyveturen og blev vækket allerede igen kl. 3.00 til “morgenmad”.

Vi landede i Amsterdam allerede omkring kl. 5.30 (lokaltid 11.30) og havde cirka en time til næste fly, så vi havde lidt travlt, da den afgang lå i den anden ende af lufthavnen, men vi nåede det og endte endda med at sidde længe på flyet, inden det lettede, da baggagen var lang tid om at blive pakket.

Vel fremme i Aalborg var vi såldes trætte, da vi blev modtaget af mine forældre, Victor, Chris og Valdemar, og resten af dagen blev brugt på at vaske tøj og holde sig vågen, så vi kan komme ind i en dansk døgnrytme igen. Kl. 21.00 gik vi således i vores egne senge og sov som sten indtil den lyse morgen.

Turen har budt på mange skønne oplevelser, som vi vil se tilbage på med glæde, og vi endte da også med at få kørt 5228 km i vores fine, store bil, så vi er da kommet lidt omkring.